Dagslys eller studie: hvilket portræt passer til dit interview
Jonas Kragh
5 min. læsetid
Vi sammenligner to måder at tage portrættet på, i dagslys udendørs og med rolig baggrund indendørs, og siger ærligt, hvilken vi vælger, når kortet skal stå i et gitter.
To måder at tage et portræt på
Når en gæst har svaret på de fem spørgsmål, skal ansigtet bagefter ud på et kort på siden. Der er to veje dertil, som vi har prøvet mange gange: at stille gæsten i dagslys udenfor, eller at tage billedet indendørs foran en rolig, ensfarvet baggrund. Begge dele fungerer, men de fortæller to forskellige ting om den, der står foran kameraet.
Jeg skriver som interviewer, ikke som fotograf, men jeg står ved siden af, hver gang Sofie tager billederne. Derfor ved jeg, hvordan de to situationer føles for gæsten, og det betyder næsten lige så meget som resultatet. Et portræt, hvor personen slapper af i skuldrene, bærer hele kortet. Et stift billede kan ingen tekst redde.
Her er sammenligningen, trin for trin, og til sidst en anbefaling, du kan bruge, hvis du selv skal vælge.
Dagslys udendørs: liv og tilfældigheder
Udenfor har lyset en ro, som er svær at efterligne. I de sene efterårsuger er solen lav, og den giver blød side, der former ansigtet uden hårde skygger. Gæsten står gerne et sted, der betyder noget, ved en gadehjørne, en havn eller en baggård, og baggrunden fortæller lidt om, hvor personen hører hjemme.
Prisen er, at vejret bestemmer. En gråvejrsdag giver fladt lys, og regn kan flytte hele aftalen. Vi skal også finde et sted, hvor gæsten kan stå uden at føle sig iagttaget af forbipasserende, og det er ikke alle, der kan. Nogle bliver mere stive udenfor end indenfor, fordi de kan mærke, at folk kigger.
Billedet kan til gengæld få en livlighed, som passer til en side om hverdagen i Danmark. Et løftet blik, en hånd, der rydder hår væk, vind i en jakke: små ting, der gør et kort levende.
- Blødt, retningsbestemt lys i de lave efterårstimer
- Baggrunden fortæller noget om gæstens liv
- Afhængig af vejr og af et roligt sted
- Passer bedst til gæster, der er vant til at være ude
Rolig baggrund indendørs: ro og sammenhæng
Indendørs vælger vi en enkel væg og ét kontrolleret lys. Det betyder, at alle portrætter har samme afstand, samme tone og samme højde i billedet. Når kortene står side om side i gitteret, ligner de en familie, og øjet kan hvile på ansigterne i stedet for på baggrunde, der kæmper om opmærksomheden.
For mange gæster er rummet også trygt. Man kan tage sig tid, tage en ekstra optagelse, grine af en dårlig og prøve igen. Der er ingen tilskuere, og vejret betyder ingenting. Det gør planlægningen enkel for os og for gæsten.
Ulempen er, at billedet kan blive neutralt, hvis fotografen ikke arbejder med det. Uden en baggrund med historie skal udtrykket komme fra ansigtet alene, og så er det samtalen før billedet, der gør forskellen. Derfor spørger Sofie ofte om noget helt andet end udseendet, før hun løfter kameraet.
- Ens afstand og tone på tværs af alle kort
- Tryghed og tid til flere forsøg
- Uafhængig af vejr og tidspunkt
- Kræver, at samtalen skaber udtrykket
Hvad gitteret på siden beder om
Sidens kort står i et rent gitter, og det er her valget bliver praktisk. Fem, seks portrætter ved siden af hinanden skal kunne læses på et øjeblik. Blandede baggrunde i mange farver og lysstyrker giver uro, og et ansigt kan forsvinde, fordi billedet ved siden af er lysere eller travlere.
Samtidig vil vi ikke have et kartotek. Siden handler om mennesker, og en portrætrække, hvor ingen ser levende ud, vil ikke få nogen til at klikke ind og lytte. Vi vil have både ro og liv, og de to metoder trækker hver sin vej.
Vi har derfor set på, hvad hvert billede skal kunne klare, når det er lille på et kort, og når det er stort over interviewet. Små kort tåler ensartethed godt. Det store billede har brug for karakter.
Vores anbefaling
Til kortene i gitteret anbefaler vi den rolige baggrund indendørs. Den giver ens portrætter, hurtig læsning og en tryg oplevelse for gæsten, og den kan planlægges uden at holde øje med himlen. Det er den enkleste vej til en side, der ser samlet ud.
Til gæster, hvor stedet er en del af historien, for eksempel når yndlingsstedet er svaret på det femte spørgsmål, tager vi gerne et ekstra billede i dagslys og bruger det som det store billede over interviewet. På den måde får kortet sin ro, og sidens indhold sit liv.
Hvis du selv overvejer at stille op, kan du sige til, hvilken af de to du føler dig bedst tilpas med. Vi vælger ikke over hovedet på dig, og et portræt, du selv kan stå inde for, er altid det rigtige.
- Kort i gitter: rolig baggrund indendørs
- Stort billede over interviewet: dagslys, når stedet betyder noget
- Gæstens eget ønske vejer tungest
Det kan du forberede som gæst
Ingen skal bruge timer på at gøre sig klar. Tag tøj på, du plejer at have på, og undgå små mønstre, der kan flimre på billedet. Ensfarvet tøj i en dæmpet farve fungerer bedst på den rolige baggrund, mens dagslys tåler lidt mere farve.
Kom gerne med et bud på et sted, der betyder noget for dig, også selv om vi ender med at tage billedet indenfor. Det giver os noget at tale om, og samtalen før billedet er ofte det, der får skuldrene ned.
Resten klarer Sofie. Hun siger til undervejs, hvor du skal kigge, og hun viser dig billederne, så du kan sige, hvilket du kan lide.
- Almindeligt tøj i dæmpede farver
- Et bud på et sted, der betyder noget
- Ingen forberedelse af smil eller positur
Dagslys giver liv, og den rolige baggrund giver sammenhæng. Til sidens kort vælger vi det rolige, fordi gitteret kræver det, og vi gemmer dagslyset til de billeder, hvor stedet fortæller en del af historien. Det vigtigste er, at gæsten ligner sig selv, og at billedet er taget i en stund, hvor personen havde det godt.
Læs også
-
Bag mikrofonen: sådan bliver en samtale til et lydklip
Maja tager dig med ind i optagerummet og redigeringen: hvordan en samtale på fem minutter bliver til et lydklip, hvor stemmen lyder, som den gør i virkeligheden.
-
Fem minutter med Karen: et portrætinterview set fra lydsiden
En gæst trådte ind med sommerfugle i maven og gik ud med et interview, hun selv ville lytte til igen. Her er historien om Karens fem minutter, set fra optagerens stol.