Sådan bliver et femminutters interview til en tekst, du kan finde igen
Emil Rasmussen
5 min. læsetid
Emil Rasmussen fortæller, hvordan redaktionen skriver, retter og tagger hvert interview, så svarene er lette at læse og nemme at finde på siden, også længe efter at de er udgivet.
Fra lydfil til første udkast
Jeg sidder normalt med lyden først, for det er mig, der klipper optagelserne. Når Jonas har talt med en gæst, kommer filen til mig, og jeg lytter den igennem med hovedtelefoner, før redaktionen rører en eneste linje tekst. Det giver mig en fornemmelse af, hvor samtalen trækker vejret, og hvor gæsten stopper op for at tænke.
Derefter skriver vi svarene ned, så tæt på det sagte som muligt. Vi retter ikke på gæstens måde at udtrykke sig på, men vi fjerner fyldord, når de ikke bærer mening. Et lille grin eller en pause kan blive stående som en markering, hvis den fortæller noget om svaret.
Hvert interview har de samme fem spørgsmål, og det gør første udkast overskueligt. Vi ved på forhånd, hvor glæden, arbejdslivet, fællesskabet, hverdagsvanerne og yndlingsstedet skal stå, så udkastet falder hurtigt på plads.
- Lyden gennemlyttes, før teksten skrives
- Fyldord fjernes kun, når de ikke bærer mening
- Alle fem spørgsmål står i samme rækkefølge
Redigering uden at ændre stemmen
Redigering lyder måske som noget, der glatter ting ud, men vores ærinde er det modsatte. Vi vil have, at du kan læse et svar og høre personen bag. Derfor læser Maja udkastet med et enkelt spørgsmål i baghovedet: lyder det som gæsten, eller lyder det som os?
Hvis en sætning kun giver mening, når man hører tonefaldet, prøver vi at holde den tæt på lydklippet, så de to hænger sammen. Det er her, mit arbejde og redaktionens mødes. Jeg kan se i lydbølgen, hvor et svar slutter, og redaktionen kan se, hvor afsnittet kan afsluttes uden at skære noget vigtigt væk.
Længden er et tredje hensyn. Et interview på fem minutter fylder ikke meget på en skærm, men svarene kan være ujævne. Nogle gæster fortæller kort, andre fortæller længe, og vi lader begge dele stå, så længe teksten forbliver læsbar.
Hvorfor vi sætter tags på hvert interview
Et interview, der ikke kan findes, er næsten ikke udgivet. Derfor tagger vi hvert interview, når teksten er færdig. Tags er korte ord, der beskriver, hvad gæsten taler om: et sted, et arbejde, en vane eller en følelse. Du kan bruge dem til at finde interviews, der ligner hinanden.
Vi holder tagsene få og konkrete. Et interview med en landmand kan få tags om arbejde og natur, men ikke ti ord, der alle betyder næsten det samme. Jo færre og mere præcise de er, desto bedre fungerer de, når der kommer flere interviews til.
Taggene er også en hjælp for os selv. Når vi planlægger nye gæster, kan redaktionen se, hvilke emner der er rigeligt dækket, og hvilke stemmer der mangler. Det styrer, hvem vi spørger næste gang.
- Få og konkrete tags frem for mange vage
- Tags beskriver emner, steder og vaner
- Redaktionen bruger dem, når nye gæster vælges
Teksten ved siden af lyden
På siden hører tekst og lyd sammen. Du kan læse svaret, høre klippet eller gøre begge dele. Det stiller et krav til os: teksten må ikke afvige fra det, der bliver sagt, ellers føles det mærkeligt at følge med.
Jeg afstemmer derfor lydklippet med den redigerede tekst, før noget udgives. Hvis en sætning er blevet kortet ned, klipper jeg lyden, så den passer, uden at det lyder som et hug. Det er lidt af et håndværk, og nogle gange tager det længere tid end selve interviewet.
Det gør til gengæld, at du kan stole på, at det, du læser, er det, du hører. Ingen skal opdage en forskel midt i et svar og undre sig over, hvad der blev udeladt.
Hvad redaktionelt arbejde også er for virksomheder
Når vi laver interviews til en virksomhed, bruger vi den samme arbejdsgang. Medarbejderne får de samme slags spørgsmål, og teksterne bliver skrevet, rettet og tagget efter de samme principper. Forskellen er, at materialet bruges i virksomhedens eget regi efter aftale.
Det betyder, at du som virksomhed får tekster, der er lette at læse og lette at organisere. Hvis I senere vil finde alle interviews om samarbejde eller om en bestemt afdeling, ligger det klar i taggene.
Vi laver ikke om på den måde, folk taler på. Medarbejderne skal kunne genkende sig selv i teksten, og det er vigtigere end en perfekt formulering.
- Samme arbejdsgang som på siden
- Tags gør materialet nemt at sortere
- Medarbejdernes egen formulering bevares
Det, vi justerer i efteråret
Her midt i efteråret kigger vi på, hvordan vi navngiver og sorterer. Der er kommet mange interviews til, og nogle tags er begyndt at overlappe. Vi samler dem, hvor det giver mening, så du ikke skal lede flere steder efter det samme.
Vi læser også ældre tekster igennem igen. Små tastefejl og uklare sætninger fanger vi først med frisk blik. Det er ikke det mest synlige arbejde, men det gør forskellen på en side, der er pæn, og en side, der er til at bruge.
Når du læser et interview hos os, er det altså resultatet af flere omgange: lytte, skrive, rette, tagge og læse igen. Det tager tid, men det er sådan, vi kan holde hvert interview kort uden at miste noget.
Redaktionelt arbejde handler ikke om at lave om på gæsterne, men om at gøre dem lette at møde. Hvert interview bliver lyttet igennem, skrevet ned, rettet med omtanke og tagget, så du kan læse det og finde det igen. Det er en stille del af arbejdet, men det er den, der får fem minutter til at række langt.
Læs også
-
Portrætfotografi: fem fejl, der koster et godt udtryk
Maja gennemgår de typiske fejl, når mennesker skal fotograferes til et interviewkort, og forklarer enkelt, hvordan du undgår dem, så portrættet ligner dig selv.
-
Redigering i de mørke måneder: sådan holder et interview sig levende
Når dagene bliver korte, læser og lytter folk anderledes. Her fortæller jeg, hvordan vi redigerer og tagger interviews, så de stadig føles varme og er lette at finde frem.