Mikrofon, rum og tålmodighed: sådan optager vi et femminutters interview

Når jeg tænker på et portrætinterview, tænker jeg først på rummet. Et fem minutter langt interview lever af, at du kan høre den, der taler, uden at noget står imellem. Derfor bruger vi tid på at finde det sted, hvor samtalen skal ligge, før vi overhovedet tager mikrofonen frem.

Vi leder efter et lille, blødt rum: en stue med tæpper, et kontor med gardiner eller et hjørne med bogreoler. Bare vægge og store vinduer giver ekko, og det kan ingen redigering helt tage væk. En lyttetur gennem rummet med hænderne over ørerne fortæller mig mere end noget måleinstrument.

Jonas, vores interviewer, og jeg aftaler altid på forhånd, hvor gæsten skal sidde. Når stolen står rigtigt, bliver resten af arbejdet lettere, og gæsten kan glemme, at der optages.

• Vælg et lille rum med bløde flader
• Undgå køleskabe og trafik tæt på
• Luk vinduer, og sluk for blæsere

Vi bruger en nem, retningsbestemt mikrofon, der samler stemmen foran sig og lukker det meste af resten ude. Den står på et lille stativ ved bordet, ikke i gæstens hånd. En mikrofon, man skal holde, minder én hele tiden om, at man bliver optaget, og det hører man i stemmen.

Afstanden er en håndsbredde eller to fra munden, lidt til siden, så åndedræt og p-lyde ikke banker ind i membranen. Et simpelt skumfilter foran hjælper også. Jeg beder gæsten sige sit navn og fortælle, hvad hun spiste til morgenmad, og lytter, mens jeg justerer.

Det lyder som en lille ting, men det er her, mange optagelser vindes eller tabes. Står mikrofonen rigtigt fra start, behøver jeg næsten ikke at rette i lyden bagefter, og stemmen får lov at lyde som sig selv.

Jeg lytter altid med lukkede hovedtelefoner, mens vi optager. Det er ikke for at kontrollere gæsten, men for at opdage det, øjet ikke ser: en knitrende jakke, et ur, der tikker, en radiator, der pludselig tænder. Rettes det med det samme, slipper vi for at optage svaret om.

Gæsten hører ikke selv med. Det er et bevidst valg, for at høre sin egen stemme i øret kan gøre nogle selvbevidste. Til gengæld får de lov til at høre et lille stykke bagefter, hvis de ønsker det, og de fleste smiler af, hvor naturligt det lyder.

Mit job under optagelsen er at være næsten usynlig. Jeg nikker, holder øje med niveauet og lader Jonas føre samtalen. Jo mindre jeg fylder, desto længere væk fra teknik og tættere på samtale kommer vi.

Fordi alle gæster får de samme fem spørgsmål om glæde, arbejdsliv, fællesskab, hverdagsvaner og yndlingssted, kan jeg planlægge optagelsen på forhånd. Hvert svar får sit eget lille klip, så du senere kan høre, hvad forskellige mennesker svarer på præcis det samme.

Vi optager samtalen i ét stræk, så tonen ikke brydes. Hvis noget går galt, tager vi spørgsmålet igen uden at gøre væsen af det. En hoste eller en forsproget sætning er ikke et problem, men en bil, der kører forbi midt i svaret, er det.

Efter femte spørgsmål lader jeg optagelsen køre i et halvt minut. Ofte kommer de bedste sætninger lige dér, når gæsten tror, det er slut og begynder at fortælle uden at tænke over det.

• Ét stræk uden afbrydelser
• Ét svar, ét klip
• Et halvt minut ekstra til sidst

Når optagelsen er hjemme, klipper jeg i et almindeligt redigeringsprogram på en rolig skærm og med de samme hovedtelefoner. Jeg fjerner lange pauser, tydelige fejlstarter og lyde, der stjæler opmærksomheden, men jeg lader tøven og små grin stå. De fortæller noget om mennesket.

Lydstyrken jævnes, så alle gæster kan høres lige tydeligt, uanset om de taler stille eller højt. Jeg undgår kraftig effektbehandling, for en stemme, der lyder som radioreklame, mister sin nærhed. Målet er, at du ikke lægger mærke til redigeringen.

Til sidst lytter jeg klippet igennem uden skærm, som du ville gøre. Hvis jeg opdager, at jeg kigger væk, er noget for langt. Så strammer jeg, indtil det flyder, og sender det videre til Maja, som tagger og skriver interviewet.

Efter en del interviews står ét ud: de bedste optagelser kommer ikke af dyrt udstyr, men af omhu med de små ting. Et godt rum, en mikrofon på rette sted og en rolig gæst slår ethvert avanceret filter. Udstyret skal tjene samtalen, ikke omvendt.

Vi skriver også noter efter hver optagelse om, hvad der virkede, og hvad der generede. Det gør os bedre fra gang til gang og gør det lettere at forklare gæsterne, hvad de kan forvente, når de takker ja til fem minutter.

Hvis du overvejer at lade dig interviewe, kan du slappe af. Du behøver ikke forberede dig. Du skal bare møde op, sætte dig og svare, som du plejer. Resten tager vi os af.