Sådan bliver et interview nemt at finde og læse

Hver samtale hos os følger de samme fem spørgsmål: glæde, arbejdsliv, fællesskab, hverdagsvaner og yndlingssted. Det er den vigtigste redaktionelle beslutning, vi har truffet, fordi den gør svarene sammenlignelige. Når du læser to interviews efter hinanden, kan du høre, hvordan to mennesker lander forskelligt på samme spørgsmål, og det er netop dér, det bliver interessant.

Som interviewer sørger jeg for, at spørgsmålene stilles i samme rækkefølge og med nogenlunde samme ordlyd. Jeg lader gæsten svare i sit eget tempo og afbryder sjældent. Hvis et svar glider væk fra emnet, vender vi roligt tilbage til det. Det giver et råmateriale, der er ensartet nok til at kunne redigeres uden at miste stemmen.

Hvis du selv laver interviews, så skriv dine spørgsmål ned, før du begynder, og hold fast i dem. Det lyder stift, men det frigør faktisk samtalen, fordi gæsten kan mærke, at der er en klar ramme, og dermed slapper af.

• Brug samme spørgsmål til alle gæster
• Stil dem i fast rækkefølge
• Lad svaret få den tid, det skal have

Når lyden er optaget, skriver vi den ned ord for ord. Derefter begynder det egentlige redigeringsarbejde. Vi fjerner fyldord, gentagelser og afbrudte sætninger, men vi bytter ikke ord ud med vores egne. Dialekt, humor og små pauser får lov at blive, for det er dem, der gør en stemme genkendelig. Målet er, at gæsten kan læse sit svar og tænke: ja, sådan sagde jeg det.

Vi holder hvert svar kort. Et femminutters interview er ikke et foredrag, og læseren skal kunne tage et enkelt svar ad gangen. Derfor deler vi teksten op i fem tydelige afsnit, ét per spørgsmål, med spørgsmålet som overskrift. Det gør siden overskuelig, også på en lille skærm.

En enkel regel hjælper: læs svaret højt for dig selv. Hvis det lyder unaturligt i munden, så er det også skrevet unaturligt. Ret det, til det lyder som et menneske.

• Fjern fyldord, ikke personlighed
• Behold dialekt og humor
• Ét tydeligt afsnit per spørgsmål

Tags er det, der gør en samling interviews til noget, man kan bladre i. Vi giver hvert interview nogle få stikord, for eksempel by eller land, type arbejde, alder og de temaer, gæsten selv nævner. Vi tager udgangspunkt i, hvad der faktisk bliver sagt, ikke i hvad vi gætter på om personen.

Det er fristende at give mange tags, men for mange udvander dem. Tre til fem velvalgte stikord fungerer bedre end femten løse. Vi bruger de samme ord hver gang, så en læser, der klikker på et tag, finder alle de interviews, der hører sammen, og ikke bliver snydt af små variationer i stavning.

Lav derfor en lille liste over faste tags, før du begynder. Når du møder et nyt emne, spørger du dig selv, om det er et nyt tag eller bare et gammelt med et nyt navn.

• Tre til fem tags per interview
• Brug de samme ord hver gang
• Tag det, der bliver sagt, ikke det, du gætter

Overskriften på et interview skal fortælle, hvem der taler, og hvad der er værd at lytte efter. Vi trækker gerne en sætning direkte ud af svaret, fordi den har gæstens egen klang. En overskrift, der lover mere, end teksten holder, mister læseren hurtigt, så vi læser altid teksten igennem, før vi vælger.

Under overskriften sætter vi en kort indledning på en til to sætninger. Den nævner gæstens navn, hvor vedkommende bor, og hvad vedkommende arbejder med. Ingen lange biografier, ingen titler, der fylder mere end indholdet. Læseren skal hurtigt kunne afgøre, om dette interview er noget for hende.

Prøv selv at skrive overskriften til sidst. Når du har læst hele interviewet, ved du, hvad der faktisk er bedst, og så er det lettere at pege på det.

• Brug gæstens egne ord, når det kan lade sig gøre
• Hold indledningen til en eller to sætninger
• Skriv overskriften sidst

Et interview hos os består af mere end tekst. Der er et portræt, og der er et kort lydklip, hvor man kan høre svaret. Redaktionelt arbejde handler derfor også om at få de tre dele til at passe sammen. Billedtekst og tekst skal ikke sige det samme, og lydklippet skal være det svar, der bedst viser gæstens stemme.

Vi vælger klippet, når teksten er færdig, ikke før. På den måde ved vi, hvilket svar der bærer mest, og undgår at klippe et stykke ud, der kun giver mening, hvis man har hørt resten. Et klip bør kunne stå alene og stadig være forståeligt for en, der lige er landet på siden.

Hvis du arbejder på egen hånd, så gem altid den uredigerede optagelse. Du får brug for den, når du skal dobbelttjekke et citat eller finde et bedre klip.

• Lad billede, tekst og lyd supplere hinanden
• Vælg lydklippet efter teksten er færdig
• Gem den uredigerede optagelse

Før noget bliver publiceret, læser vi interviewet igennem én gang til, med friske øjne. Vi leder efter slåfejl, navne, der er stavet forkert, og steder, hvor et udsagn kan misforstås, hvis det står alene. Det er kedeligt arbejde, men det er også dér, tilliden bliver skabt.

Derefter sender vi teksten til gæsten. Gæsten må gerne rette faktuelle fejl og præcisere, hvis noget er blevet misforstået. Vi ændrer ikke på meningen af et svar uden aftale, og vi lover ikke mere, end vi kan holde. Når gæsten har sagt ja, er interviewet klar.

En god vane er at lade en anden læse med. Et ekstra par øjne finder næsten altid noget, du selv er blevet blind for, uanset hvor mange gange du har læst det.

• Læs igennem med friske øjne
• Send teksten til gæsten før offentliggørelse
• Ret fejl, men ændr aldrig meningen uden aftale